Begivenheder / Fest

Gør dagen ekstra speciel med et ordensbånd

Hvad enten du skal arrangere en fødselsdag for et familiemedlem eller ven, afskedsfest for en kollega eller fejre at din bedste ven er blevet færdiguddannet, så skal der ofte en fest til. At arrangere en fest for en du holder af kan være lidt nervepirrende, da man altid gerne vil gøre sit allerbedste for at ens kære får den bedst mulige dag og fest. I denne artikel kan du hurtigt få nogle gode råd til, hvordan du kan gøre lidt ekstra ved festen, eller bare gøre deres store dag ekstra special.

Overraskelse og surprise party

Om man er ung, gammel eller midt i mellem, så kan et surprise party altid bringe et stort smil frem på selv den mest gnævne type. Hvis du bor sammen med personen der fejres, så kender du højst sandsynligt personens rutiner, og kan nemt få sneget venner og familie ind imens de ikke er hjemme. Bor du ikke sammen med personen, så allier dig med deres samlever eller lignende. Det kan blive lidt ekstra tricky, hvis personen lever alene.

 

Giv dem en god start på dagen

En af de bedste ting ved ens fødselsdag er at blive vækket med lune boller, juice og ost. At blive serviseret om morgenen kan kurere selv det værste morgenmenneske. Selvfølgelig er det ikke alle der kan lide boller med ost, men du ved sikkert selv, hvad personen vil foretrække. Ikke alle elsker at blive vækket og social i de første minutter efter, så sørg for at give den heldige person lidt tid til at gøre sig klar. Det burde ikke tage længe, når de først begynder at kunne dufte kaffen.

 

Giv dem et ordensbånd eller skråbånd

Lige meget om personen har fødselsdag, færdig med studiet, lavet et godt stykke arbejder, polterarbend eller noget helt andet, så kan man aldrig gå galt i byen med et ordensbånd. Der findes ordensbånd til en hver lejlighed. Der findes sågar hjemmesider, hvor du selv kan designe eget ordensbånd og gøre det endnu mere sjovt og personligt. Når man selv kan desgine sit ordensbånd, så er det nærmest kun fantasien der sætter grænser for hvornår man kan bruge et. Der findes også alle de klassiske og tidsløse designs med fast tryk, uden tryk – med og uden frynser. Kig rundt og find din egen favorit.

 

Bag eller køb en kage

Kage og fejringer går hånd i hånd. Der findes stort set ikke nogen situation, som en kage ikke har gjort bedre. Her kan man gå med en traditionel kage, eller prøve sig af med en af de mere moderne kager, hvor man fx kan få printet et sjovt billede på. Det er dog også en god idé lige at tænke sig om, inden man køber en stor kage, hvis personen nu er på slankekur eller andet. Så kan det være en lille frugtkage et bedre valg.

 

Balloner

Sidst, men bestemt ikke mindst, er balloner. Balloner kan sætte stemningen til enhver fest. Man kan nemt finde balloner, som passer til det hele. De gode gamle standard farvede balloner uden tekst eller billeder kan altid bruges. Man kan også nemt finde hjerteformede balloner, eller noget andet sjovt. Hvis det skal være endnu sjovere, så kan man skaffe sig helium balloner!